Indre Styrke: Lya Saaek

Det posturologiske system

Posturologi er læren om vores kropsholdning; den ubevidste stående stilling. Frit oversat; viden om alle de informationer hjernen modtager fra fødder, muskler, led, hud, indre øre og øjne; deres indbyrdes forhold og samarbejde, der gør os i stand til at stå op og holde balancen uden at skulle tænke over det.

Posturologi er en anerkendt videnskab, som fortrinsvist praktiseres i Frankrig ud fra en neurofysiologisk tilgang og især i USA og Canada fra en mere biomekanisk tilnærmelse.
Dr. Michel Marignan fra Marseille har de sidste 30 år viet sit liv til forskning og klar videnskabelig baseret fremlægning af det posturologiske system. Han underviser i posturologi på universitetet i Paris samt læger, tandlæger og behandlere over hele verden inklusiv Danmark.
I Michel Marignans undervisning lægges der i allerhøjeste grad vægt på, at det er årsagen til problemet, der skal opspores og behandles, for at opnå helbredelse.

Statistikken viser, at posturologiske forstyrrelser er årsag til 95 % af alle rygsmerter og at med posturologisk behandling kan 90 % af alle problemer med ryggen afhjælpes.
Enhver diskusprolaps kræver posturologisk behandling, så trykket på rygsøjlen normaliseres.
Ved slidgigt, som skyldes forkert belastning af leddene, er posturologi den bedste behandling.

De vigtigste informationsgiver i det posturologiske system er kroppens muskler, som via proprioception fortæller hjernen om musklens udstrækningsgrad. Ud fra disse oplysninger danner nervesystemet et indre billede af kroppen – kaldet kropsskema eller kropsbevidsthed.
Vores kropsholdning er ubevidst og opretholdes af musklernes tonus. Tonus er en permanent ubevidst spænding i en muskel i hvile og kan ikke påvirkes bevidst via fysiske øvelser.

Hjernen og nervesystemets væsentligste informationsgivere er udover musklerne; øjne, indre øre og fødder. Hvis hjernen modtager forkerte, svage eller slet ingen informationer herfra, vil det have væsentlig indflydelse på muskeltonus og dermed på vores kropsholdning og almene velbefindende:
Enten står vi skævt og får med tiden smerter forskellige steder, eller vi står næsten lige, men føler os lidt svimle/ustabile, eller vi står fint, men føler os ikke godt tilpas i os selv eller i verden.
Kæben har indflydelse på vores stilling i den forstand, at den kan forstyrre informationerne fra øjenmusklerne og dermed ændre tonus.

Ved forstyrrelser, er det posturologens opgave at finde den eller de informationsgivere, som forstyrrer tonus. Den korrekte behandling er den, som får nervesystemet til at ændre strategi og dermed genoprette balancen og kvaliteten af den stående stilling.

Udover rygsmerter kan en lang række af forskellige smerter i kroppen og forskellige psykiske ubalancer afhjælpes med posturologi. Se listen.

 

webdesign:xoweb